Her er 3 typiske lavkarbo-fejl

Aller Media

10 år siden

|

08/03/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Af redaktionen, familiejournal.dk, redigeret af Mette Skøtt, NewsDesk Aller Media

Følger du lavkarbo-diæten vil du sikkert vide, at du med den bekæmper sukkertrang og forbedre fordøjelse og energien. Det betyder desværre ikke, at du ikke oplever, at den kan være svær at følge. Og har du svært ved at holde fast i den, kan du, ifølge fast lavkarbo-ekspert og ernæringsøkonom på Familie Journal, Tatjana Albinus, muligvis begå 3 vigtige fejl.

Lavkarbo-eksperten spørg: Er du sukkerafhængig? Tjek på familiejournal.dk om du er

Overordnet er det generelle problem muligvis, at du glemmer at spise efter portionsmodellen, som hårdt ridset op er to håndfulde grønsager + en håndfuld kød/fisk/fjerkræ/æg + det ekstra tilbehør, som maks. udgør en håndfuld ’krydderi’ som nødder, kerner, olie, pesto, dressing, saucer og lignende.

Følger du ikke det, så kan det nemt gå galt og her er de tre typiske fejl, du begår:

Fejl 1 – Du spiser for meget
Du skal først og fremmest, ifølge lavkarbo-ekspert Tatjana Albinus, være opmærksom på størrelsen på dine portioner:

-Mængderne er et evigt tilbagevendende spørgsmål for mange, der vil omlægge deres kost. I tidernes morgen var det praktisk, at vi kunne overspise, når maden var tilgængelig. Men nu har vi konstant tilgang til mad og skal derfor være opmærksomme på ikke at spise for meget.

Lavkarbo er godt for kolesterolet, siger ernæringsøkonomen på familiejournal.dk

Fejl 2 – Du spiser for mange brøderstatninger
Lavkarbo-brød er baseret på frø, nødder og kerner, som har et meget højt energi-indhold fra fedt og kulhydrat. Spiser du for meget af det brød, er det et problem, mener lavkarbo-ekspert Tatjana Albinus:

-Hvis vi ikke er opmærksomme, kommer brøderstatningerne nemt til at optage pladsen for kød og grønt. Nærmest uden at opdage det falder vi ind i gamle vaner med at spise tre stykker brød til frokost med forskelligt pålæg og lidt tomat og agurk ved siden af.

Og det er altså ikke særlig godt, hvis du gerne vil holde vægten eller tabe dig. Her er du nødt til at tænke brødet ud af kosten, som værende en hovedbestanddel og i stedet justere fordelingen af fødevarer:

-Tag udgangspunkt i portionsmodellen. Brøderstatningerne kan sagtens gøre det ud for ’krydderidelen’, men tilbehøret bør stadig være samme mængde grønsager og kød som til alle andre måltider.

Fejl 3 – Du snacker for ofte
Er du en af dem, der har behov for at småspise hele tiden og nupper en håndfuld nødder her og et stykke ost der, så spiser du let for meget uden at opdage det, ifølge lavkarbo-ekspert Tatjana Albinus, og hun råder dig til i stedet at gøre dette:

-Spis et måltid fordelt efter portionsmodellen, når du er sulten. På den måde bliver du opmærksom på, at du har spist, og du bliver ordentlig mæt, så du ikke hele tiden behøver at være på jagt efter lækkerier. Er der kun en times tid til næste måltid, så brug grønsager til at holde sulten fra døren.