Hemmeligheden bag et lykkeligt parforhold er mere simpel end du tror

Kristine Bugbee

445 uger siden

|

23/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det perfekte parforhold sker for de mennesker, der opgiver illusionen om det perfekte parforhold. Så enkelt kan det siges.

Ifølge britiske Independent er opskriften på et lykkeligt forhold at slå sig ned med i stedet for at vente på, at noget bedre og mere 'rigtigt' pludselig sker.

Ifølge et nyt studie af Daniel Conroy-Beam fra University of Texas i USA er det ikke nødvendigvis din kærestes intelligens, helbred eller udseende, kvaliteter, som mange ellers leder efter i en partner, der får forholdet mellem jer til at blomstre og vare evigt.

Det er i stedet den ro, man opnår ved at acceptere, at man har fundet sig den bedst mulige partner. Altså ikke nødvendigvis den perfekte mand/kvinde fra dagdrømmene i teenageårene, men den bedst mulige.

Når man er mere realistisk omkring valget af partner og slår sig ned med den 'rigtige' i stedet for den 'perfekte', falder man til ro - og med ro kommer lykke.

Ifølge forskeren Daniel Conroy-Beam gælder det altså om at slå sig ned med den livsledsager, som er det bedste match i forhold til andre mulige partnere. Også selvom vedkommende ikke opfylder ens umiddelbare krav til en perfekt partner.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: