LÆGEVAGTSNOTAT ** 2016 02 23 kl. 02:09 EPIKRISE:
Konklusion:
bekymret mor, grædende
Beroligende samtale
Anamnese: 16 mdr. gammel pige græder uafladeligt.
Smerter obs causa. Øm i maven. Stået på siden kl 22. Ønskes vurderet.
Bekymret mor ; 16 mdr forkølet og lidt snottet, samt kastet op hostet meget hele dagen
besværet resp. der er indtrækninger græder meget og kan ikke finde ro
virker ikke varm, afebril haft røde pletter på maven
IR er itvivl om der skal gives smertestillende eller?
IR synes ikke hun kan få øjenkontakt
Plan:
Ser an lidt længere. Ser om pige falder til ro i mors favn. Hvis ej da ny kontakt mhp indlæggelse efter aftale med mig.
Egen omsorg ( Læge ). Vagtlæge 1813.
'Det skriger til himlen'
Ovenstående er en nøjagtig gengivelse af en moders natlige henvendelse til 1813, skriver praktiserende læge Søren Brix i Dagens Medicin under overskriften 'Det skriger til himlen'.
- Dette er virkeligheden i 1813 anno 2016. Jeg synes næsten, vurderingen og beskrivelsen taler for sig selv,
- Der er flere alvorlige faretegn, de skrives ned, men der handles ikke på det. Indtrækninger, udslæt og dårlig kontakt. Jeg ved simpelhed ikke, hvilke børn man ønsker at indlægge, for dette barn har symptomer nok til flere indlæggelser. Hvad er det for et system, hvor lægerne ikke længere tør følge deres faglighed, men presses af et system til ikke følge deres egne beskrivelser.
- Barnet kommer til egen læge næste morgen og indlægges akut med ambulance, skriver Søren Brix i Dagens Medicin.
- Vi oplever som praktiserende læger, at vi har fået markant mere travlt med akutte tilstande om morgenen. Patienterne har ventet hele natten, da de ikke har kunnet få hjælp i 1813. Vi oplever også, at der nu sker dobbeltkonsultationer, hvor patienter først er set i 1813 og siden henvist til egen læge til banale kontroller eller eksempelvis udlevering af krykker.
- Det skriger til himlen. Jeg er dybt bekymret over behandlingen af vores patienter hver dag efter kl. 16. Vi er nødt til at finde en løsning. Dette cirkus kan ikke fortsætte, fordi det kommer til at koste liv. Vores patienter får simpelthen ikke den hjælp, de har brug for, mener Søren Brix.
