80-årige Betty Jo Simpson var måske en helt almindelig pensionist fra Jeffersonville i den amerikanske stat Indiana. Men siden januar har folk fra hele verden kaldt hende bedstemor.
Her fik hun sin egen Instagram-konto, som oldebarnet Zach oprettede.
- Før folkeskolen havde jeg ikke en babysitter. Jeg havde min grandma. Mange af mine venner kendte grandma. Og det var en fin måde at forbinde hende til dem, har han tidligere udtalt.
Læs også: Verdens ældste Instagram-bruger? 19.000 følger sej oldemors kamp mod kræft
Instagram-kontoen gik dog pludselig fra blot at blive fulgt af venner og familie til at blive en verdenssensation, da Zach lagde en video op, hvor Grandma Betty, som alle kalder hende, dansede til Pharrell Williams superhit Happy. Pharrell Williams blev selv følger af Grandma Betty. Ved hendes død havde hun over 700.000 følgere.
Siden januar delte familien sjove billeder fra Grandma Bettys liv, hendes gode råd om livet og af hendes kamp mod kræften.
Læs også: Ældre kvinde, der hver dag vinker til elever, får en stor overraskelse
I lørdags blev endnu et billede lagt ud på Instagram. I den gyngestol, som følgerne så tit har set Grandma Betty sidde i, lå nu kun hendes elskede hund, Harley.
- Efter meget tiltrængt nats søvn, har Grandma fået fred i hendes kamp mod lungekræften. Selvom Grandma Betty ikke længere er hos os fysisk, vil hun for altid være i hjerterne på de millioner af mennesker, som hun rører hver eneste dag. Grandma Betty tabte ikke sin kamp til kræft, fordi det eftermæle, hun har efterladt, vil inspirere millioner af mennesker til at smile, være glade og forblive glade uanset hvad. Kampen er slut. Kampen er vundet, skriver familien.
Betty Jo Simpson blev stedt til hvile i tirsdags.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
Se video og billeder af Betty her: