Hele Danmarks Dirch fejres i biografer landet over

K P

443 uger siden

|

15/05/2016

Dagens topnyheder

Det er 36 år siden, at den folkekære komiker og skuespiller Dirch Passer afgik ved døden.

Det afholder dog ikke den danske underholdningsbranche fra at fejre Passers fødselsdag – han ville være fyldt 90 år på onsdag den 18. maj.

Den runde fødselsdag fejres blandt andet ved at flere af landet Nordisk Film-biografer i et samarbejde med Dansk Filmskat viser klassikeren ”Flådens friske fyre”, hvor fiskerne Svend, Knud og Valdemars økonomi sejler og må reddes i land.

Dirch Passer er således måske borte, men aldrig glemt. Der er allerede solgt 2.500 billetter, selvom filmen immervæk har nogle år(tier) på bagen, ifølge Her&Nu.

Alle fremvisninger af filmen foregår klokken 16:30, og er billigere end normale biografbilletter: 40 kroner. Se, om en biograf nær dig viser filmen her.
 

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: