Heldig dansker vandt 1 million kroner: Straks foretog ham og konen ét bestemt opkald

Emil Martesen

18 uger siden

|

17/08/2024
Nyheder
Foto: Danske Spil
Den heldige dansker og hans kone foretog straks ét bestemt opkald.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mand fra Sønderjylland havde længe spillet med i Lotto via et PLUS-abonnement uden det store held, og det var egentlig ikke noget, han brugte meget tid til at tænke på – indtil for nylig:  

”Det der Lotto er bare noget, der har kørt i mange år. Det er ikke noget, jeg har tænkt over. Hvis ikke den havde kørt, så havde jeg bare brugt de 70 kroner om ugen på noget andet,” fortæller den sønderjyske mand ifølge en pressemeddelelse, og tilføjer:  

“Og så lige pludselig, så… så var den der!”  

I første omgang opdagede manden slet ikke, at han havde vundet – men så ville han lige tjekke bankkontoen kort før lønningsdag, og så fik han sig noget af en overraskelse.  

“Jeg troede måske, at der stod 1.000 eller 4.000 kroner, men så måtte jeg altså lige kigge en ekstra gang. Jeg troede, der var noget galt!” fortæller manden, som gerne vil være anonym.  

Konen troede også, at manden lavede fis med hende, men den var god nok: Kuponen, som var købt på et PLUS-abonnement, var blevet trukket ud som den heldige vinder af 1.000.000 kroner via Millionærchancen – den faste ekstratrækning, hvor der hver uge blandt alle spillede rækker findes to vindere af en million skattefri kroner.  

Børnene først
Det første, parret gjorde, da de begge var blevet overbevist om, at de rent faktisk havde vundet, var at ringe til deres børn for at overbringe dem nyheden – og selvfølgelig også for at overføre nogle kontante gaver.  

“De blev hylet helt ud af den. Det var meget rørende,” fortæller manden, som ved, hvad han først og fremmest vil bruge pengene på, når der nu er brugt en bid af gevinsten på arveforskud og afbetaling af lån.  

”Det er nu ikke fordi, vi har de helt store drømme. Vi har det jo godt nok, så der er ikke det store i kalenderen. Men der bliver jo nok alligevel plads til lidt mere ferie fremover. En ekstra tur om året, måske. Jeg tror godt liiige, vi kan presse en ekstra uge sydpå ind i kalenderen,” siger han.