Har gjort uhelbredeligt syge patienter raske: Nu kommer særlig kræftbehandling til Danmark

Mathias Busekist

89 uger siden

|

06/04/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu begynder den særlige kræftbehandling i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Patienter, der er blevet behandlet med T-celler, har vist et lovende resultat. Faktisk var resultaterne så overvældende, at forskerne nu vil teste det af i Danmark - for de allerede fået tilladelse. 

Behandlingsformen kommer derfor til Herlev Hospital. Og overlæge hos Herlev og Gentofte Hospital, Inge Marie Svane, glæder sig til at komme i gang.

"Det er dejligt, at det nu er faldet på plads, så vi kan komme i gang med behandle patienter. Den første patient er på vej," fortæller Inge Marie Svane til Kræftens Bekæmpelse. 

Behandlingen med T-celler viste at uhelbredeligt syge patienter med modermærkekræft raske blev raske. Dette skete for en femtedel af de 168 danske og hollandske patienter, som deltog i forsøget.

Overlægen er dog bange for, at der fortsat ser lange udsigter til, at Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA vil godkende behandlingen. Oftest er det nemlig lægemiddelvirksomheder, der søger tilladelse, og ikke hospitaler, som det altså er i dette tilfælde. 

Det kan betyde, at hun og resten af forskerholdet kan blive nødt til at finde en måde, hvorpå de kan opnå godkendelse. 

Derudover er der tale om en hård behandling af kræften. Behandlingen vil føre til mange, men forbigående, bivirkninger, hvorfor den udelukkende tilbydes til patienter, som ikke fejler andet end deres kræftsygdom. 

Og hos Herlev Hospital anslår man, at man vil behandle 10-20 styks årligt. 

Overfor DR vil hun endnu ikke fastslå, at uhelbredeligt syge bliver raske. Dette kræver, at man ser en patient, der lever resten af deres liv uden, at sygdommen bliver aktiv igen.

Alligevel ser det lovende ud. 

"Men vi har patienter nu, som er næsten oppe på 10 år, efter de har fået behandling, som opnåede den her komplette effekt af det, og som stadig ikke har aktiv sygdom," udtaler hun til DR.