Har gjort en undtagelse: Kong Frederik modtager helt særlig hyldest

Mathias Busekist

42 uger siden

|

29/02/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er i dag blevet gjort en undtagelse, da kong Frederik fik tildelt samme hæderstegn som sin far.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kong Frederik vil umiddelbart komme til at huske 29. februar 2024 i en hel række år endnu.

Torsdag har Danmarks konge modtaget en helt særlig hæder fra Dansk Røde Kors.

Det bekræfter Kongehuset i et opslag på Instagram, skriver SE og HØR.

"Dansk Røde Kors har i dag tildelt Hans Majestæt Kongen organisationens højeste æresbevisning, Dansk Røde Kors’ Hæderstegn."

I langt de fleste tilfælde er det ellers kun de tidligere præsidenter for Røde Kors, der får hæderstegnet tildelt, men her har man altså gjort en undtagelse for kongen

Det skyldes især, at Kongen siden 2018 har været protektor for Dansk Røde Kors.

En stilling som han overtog fra prins Henrik, som inden sin død nåede at være protektor i 17 år.

Prins Henrik har ligesom sønnike også tidligere modtaget Dansk Røde Kors’ Hæderstegn.

Desværre har dagen ikke udelukkende været positiv for kong Frederiks vedkommende.

Tidligere torsdag kunne han bare se til, da han blev udsat for internetsvindel, hvor hans ansigt blev misbrugt i en video.