Har du også glemt det? 850.000 danskere snyder sig selv for vigtigt fradrag

Kristine Bugbee

452 uger siden

|

16/03/2016

Dagens topnyheder

Millioner af danskere har siden weekenden kigget på deres årsopgørelse for at finde ud af, om de får penge retur fra skattefar, der kan forsøde sommeren. Men mange er berettiget til at få et større beløb ind på kontoen, end de er klar over.

Op mod 850.000 danskere snyder nemlig sig selv for det såkaldte rejsefradrag. Det skriver BT.

Derfor er der god grund til at logge ind på Skat.dk inden for nærmeste fremtid og tage et ekstra grundigt kig på den netop offentliggjorte årsopgørelse.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte overnattede mere end 1,1 millioner danskere ude i forbindelse med deres job sidste år, hvilket udløser et skattefradrag.

Danskerne rejse gennemsnitligt i syv dage i forbindelse med deres arbejde i 2015, men op mod 850.000 danskere har glemt at oplyse om deres arbejdsrelaterede overnatninger på selvangivelsen.

Således snyder de sig selv for penge.

Kun 20 procent af de danskere, der har overnattet i en fremmed seng af arbejdsrelaterede årsager, har husket at skrive det på selvangivelsen, oplyser BT.

Hvis du kommer i tanke om, at du måske har et rejsefradrag til gode, så gælder det om at være hurtig på tasterne. Skat lukker muligheden for at indberette ændringer til årsopgørelsen 31. marts.

Læs mere om reglerne for rejsefredag på Skats hjemmeside HER.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: