Hakket oksekød tilbagekaldes efter fund af bakterier: Solgt i Rema 1000, Netto, Føtex, Bilka m.fl.

Emil Martesen

4 uger siden

|

24/11/2024
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Hakket oksekød tilbagekaldes efter fund af bakterier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hakket oksekød har en særlig plads i danskernes køkkener.

Fra den klassiske bolognese til de mexicanske pandekager er det en fast ingrediens, der nemt finder vej til indkøbskurven uge efter uge.

Uanset om det er fredag aften eller en travl mandag, har danskerne gjort hakket oksekød til en uundgåelig del af madlavningen.

I landets supermarkeder flyver pakkerne af hylderne, og mange har netop deres foretrukne sted, hvor de ved, kvaliteten og prisen går hånd i hånd.

Men er blandt dem, der for nylig har købt hakket oksekød, så er der god grund til at spidse ører.

Endnu en tilbagekaldelse har nemlig set dagens lys.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Danish Crown tilbagekalder flere varianter af hakket oksekød, da der er fundet Salmonella i produktet.

Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Det berørte produkt er følgende:

  • Hakket oksekød produceret 19.11.2024

  • Nettovægt: Pakker med 1000 g, 900 g, 800 g, 700 g, 500 g eller 400 g

Bedst før-dato: 26.11.2024

Hvor er produktet solgt

Produktet er solgt i: Bilka, Tøtex, Netto, Rema 1000, Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg og på Nemlig.com

Hvorfor tilbagekaldes produktet

Danish Crown har påvist bakterien Salmonella i en prøve fra hakket oksekød.

Der er derfor risiko for smitte med Salmonella. Symptomerne på infektion med Salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.

Læs mere om Salmonella i fødevarer ved at trykke på linket her

https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/foedevaresikkerhed/bakterier-virus-og-parasitter/bakterier-i-foedevarer/salmonella-i-foedevarer

Læs mere om infektion med Salmonella ved at trykke på linket her

https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/s/salmonellainfektion

Hvad skal du gøre som forbruger

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det. 

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.