Håndboldstjerne om nøgenfoto: Det føltes helt naturligt

Michael Nielsen

11 år siden

|

25/05/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det hollandske sportsmagasin 'Helden' har den seneste tid fået masser af opmærksomhed på grund af en stor fotoserie i magasinet, hvor flere landsholdsspillere stiller op uden en trevl på kroppen.

Læs også: Sportsstjerner smider tøjet i stor fotoserie

En af dem er den hollandske håndboldspiller Sanne van Olphen, som til dagligt spiller i SønderjyskE Damehåndbold i den bedste danske håndboldrække.

- Da jeg blev spurgt, om det var noget, jeg ville stille op, behøvede jeg ikke at tænke mig om to gange, før jeg sagde ja, fortæller Sanne van Olphen til Dagens.dk.

Den hollandske håndboldprofil går selv meget op i sund mad og træning for at holde sin krop sund, og hun havde altså ikke noget problem med at vise sig frem, selvom både Sanne van Olphen og de øvrige sportsfolk skulle posere fuldstændigt nøgne foran en for dem ukendte fotograf.

Og det var faktisk heller ikke nogen specielt grænseoverskridende oplevelse for den 24-årige landsholdsspiller.

- Fotografen var meget professionel, så det føltes helt naturligt. Vi vidste vi også, at det blev nogle meget 'ordentlige' nøgenfotos, hvor man ikke kunne se de private områder, så det ville jeg bestemt ikke tøve med at sige ja til igen, siger van Olphen til Dagens.dk.

Klik herunder og se billedet fra da Sanne van Olphen var med ved den officielle præsentation af fotoserien med de nøgne sportsfolk.