Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, er ligesom Radikale Venstre og Socialdemokraterne imod regeringens plan om at indføre et karakterkrav for adgang til gymnasiet på 4 i dansk og matematik.
I modsætning til de to partier, der i stedet ønsker et karakterkrav på 02, er DGS grundlæggende imod ideen om at lade et tal fra folkeskolen bestemme, om man kan komme ind på gymnasiet.
- Vi synes i det hele taget, at adgangskrav er en enormt dårlig idé. Det handler både om, hvor mange man får udelukket, men det handler også om det principielle i, hvordan man tænker uddannelse, siger formand for DGS Veronika Ahrensbøll Schultz.
Med adgangskravet 02 ville 1,3 procent af studenterne fra 2014 ikke have opfyldt kravene. Ved 4 ville det være 9 procent
- Vi synes, at uddannelse handler om at gøre folk dygtigere. Vi mener, at det er en mærkeligt tilgang at lukke folk ude i stedet for at prøve at se, om man kan bruge uddannelsen til at gøre dem dygtigere, siger Veronika Ahrensbøll Schultz.
Hun mener samtidig ikke, at det giver mening at opdele gymnasieuddannelser som nogle, der er for dem, der fagligt klarer sig bedst i folkeskolen.
- Vi ved, at man kan udvikle sig utroligt meget på en ungdomsuddannelse. Måske handler det om at få et miljøskift, møde nogle nye mennesker og opleve en ny social sammenhæng.
- Så vi synes, at det er en snæver måde at tænke på menneskers udvikling på. Samtidig kan det betyde, at man vejleder folk efter deres karakterer og ikke efter motivation, sociale kompetencer og andet, siger Veronika Ahrensbøll Schultz.
Karakterkravet på 4 et ønske fra Venstre til den gymnasiereform, der skal snart skal forhandles blandt Folketingets partier.
Dansk Folkeparti ser gerne et karakterkrav på 6 i gennemsnit og mener, at Socialdemokratiet og Radikale Venstres krav på 02 er at "svigte de unge".
/ritzau/
