Gustav afslører pinlig historie: Det så man ikke på tv

Mathias Busekist

174 uger siden

|

24/08/2021
Nyheder
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Det var ikke faldet Gustav ind at slukke for sin mikrofon.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke nogen hemmelighed, at Gustav Salinas er en meget populær herre hertillands, efter at han i mere end et årti har været i toppens af Danmarks stjernehimle efter at være blevet kendt for sin selviscenesættelse og for at spille tykt på sin homoseksualitet. 

Det er dog ikke alt, man ser på tv - heller ikke selvom der er tale reality-fjernsyn - men så er det godt, at Gustav ikke er bleg for at fortælle om sine tidligere oplevelser, hvilket han flere gange har gjort i form af opslag på Facebook og Instagram.

Gustav har såmænd igen delt et opslag med sine følgere, hvori han fortæller en historie fra sine unge dage på skræmen, hvor der skete noget så vildt, at det ikke engang kunne sløres. 

"22 år, og jeg havde allerede lavet 60 programmer af ‘For Lækker til Love’. Jeg havde nærmest datet hele Københavns homomiljø, og havde jeg ikke datet dem, så havde de i hvert fald mødt min tryllestav. Men nu skulle jeg på date nummer 61, og det var nærmest umuligt for produktionsselskabet at skaffe en date. Men ‘For Lækker til Love’ blev båret af min ekstreme homo-karakter, så selvfølgelig fandt de en udvej. De fik fløjet en bøsse fra England til København," skriver Gustav på Instagram og fortsætter:

"Jeg var i chok, da jeg fik at vide, jeg skulle på date med en engelsk fyr, især fordi jeg var pisse dårlig til engelsk. Men jeg var mest i chok, da jeg fik at vide, vi skulle tegne croquis med hinanden. Jeg spurgte produktionsselskabet "hvad fanden er croquis?”, og de svarede " det er, hvor man tegner hinanden nøgne." Jeg sagde "I fortæller mig, at jeg skal vise min kødpakke til en person på første date?" Og de sagde "Ja."

Gustav endte dog med at tage tyren ved hornene og tog udfordringen op for at blive berømt. Man kunne blandt andet i afsnittet følge Gustav og hans bedste ven, mens de får vokset numsen, hvorfor han altså ikke var bleg for at tage imod en grænseoverskridende udfordring eller to.

"Endeligt møder jeg min engelske date. Flot høj fyr med lyse øjne. Jeg fattede ikke en skid af, hvad han sagde. Han går ind og klæder sig om og kommer ud i en morgenkåbe. Han sætter sig på sofaen og nu kom øjeblikket. Han åbner morgenkåben, og jeg blev målløs! Det var ikke en cocktail pølse, men en frankfurter," afslører Gustav og fortsætter:

"Jeg har aldrig i mit liv set noget så stort, og jeg kunne på ingen måde koncentrere mig. Dengang var jeg stadig en uskyldig dreng, og følte nærmest at jeg burde tegne en anaconda i stedet for et menneske. Men pointen i ‘For Lækker til Love’ var, at jeg skulle afvise alle mine dates, selvom jeg syntes de var flotte, så det gjorde jeg… indtil vi skulle klæde om."

"Så kom det mest pinlige af det hele. Vi går ind for at klæde om, og jeg tænker, jeg har mødt Harry Potters tryllestav, og den møder man ikke hver dag. Pludselig banker det på døren, og produktionen råber: "Gustav, vi laver ‘For Lækker til Love’ og ikke pornofilm, så vil I være søde at slukke jeres mikrofoner."

Gustav afslører i sin bog 'Mit sande jeg', at de aldrig nåede klimaks samt at den engelske date, under et efterfølgende stævnemøde, fortalte nogle ting og sager, som medførte, at Gustav ikke længere havde lyst til ham - eller lyst til at fortsætte, hvad de havde begyndt.