Af redaktionen, FEMINA/NewsDesk Aller Media
Du kan skifte type i et par jeans som i intet andet, du tager på – fra übercool til feminin og tomboy, selv om det kan være en stor udfordring at finde et par nye jeans. Hvordan følger du tidens trends, samtidig med at bukserne sidder godt og klæder din figur?
LÆS OGSÅ: Fire ting du sikkert ikke vidste om din bagdel
- Selvom du måske tror, at dét at købe et par jeans er en nem sag, så er det faktisk ikke helt lige til. Dét der så godt ud på dig for 10 år, siden gør det ikke nødvendigvis i dag. Ligesom du højst sandsynligt ikke ser lige så godt ud som din veninde i et par løse boyfriend jeans, hvis du har en anden kropsform, siger modeskribent på FEMINA, Sandie Winkel.
Find din kropstype: Prøv kropstypeberegneren på femina.dk
Hun anbefaler, at man gennemgår klædeskabet og tager de gamle jeans ud til en ny bedømmelse.
- Se på dem med kritiske øjne. Er min numse blevet større? Er snittet for outdatet? Ville det være bedre med en lidt højere talje, efter du fik dine to børn? Smid dem væk, der ikke er perfekte for din krop som den ser ud i dag, og behold kun dem, der gør noget godt for din krop, og som du har lyst til at bruge hver uge, anbefaler hun.
De bedste tips, hvis du er plussize – få dem på femina.dk
Tre tips til dig med rund numse
1. Gå efter smalle og højtaljede jeans. Husk at smalle baglommer giver større og endnu rundere numse
2. Du er flot i baggy boyfriend-jeans med din runde numse og smalle hofter
3. Taljen skal være kurvet og ikke lige over, ellers ’gaber’ den
Tre tips til dig med kurvet figur
1. Vælg bukser med lidt laveresiddende baglommer
2. Jeans med stretch giver dig den bedste pasform
3. Mørkere farver virker slankende
LÆS OGSÅ: Ondt i ryggen? Her er fire typiske råd, du ikke skal følge
Tre tips til dig med lange ben
1. Hvis du har en kort overkrop og lange ben, bliver du mere harmonisk med lavtaljede jeans
2. Vælg de tætsiddende jeans med straight-fit eller boot-cut
3. Mønstre og detaljer er flot til dine lange stænger
Tre tips til dig med drengefigur
1. Bukser med detaljer på baglommer og lommeklapper giver rundere numse
2. Vælg højtaljede jeans – og tætsiddende jeans – de giver mere feminin facon
3. Til flade sko og sandaler skal du vælge en jeans længde over anklen, det giver dig længere ben og får dig til at se mere feminin ud