Guide: Disse blomster skal du ikke købe til mors dag

Aller Media

10 år siden

|

11/05/2014

Dagens topnyheder

Af Line Sølvhøj Johansson, ISABELLAS/NewsDesk,  Aller Media.


Den røde rose er som bekendt et symbol på kærlighed, laurbærkranse er forbundet med held og vi kysser under misteltenen. De fleste mennesker kender den symbolske betydning heraf, men ifølge Anita Banner, der er redaktionschef på magasinet ISABELLAS, har alle blomster en betydning.

Alle blomster har en betydning, og traditionen med at give blomster symbolske betydninger stammer helt tilbage fra den nordiske mytologi. Men det er ikke kun blomstersorten, der siger noget – det gør farven også. Det er for eksempel ikke velanset at give hvide blomster på et hospital, forklarer Anita Banner.



Hvilken buket skal du give på mors dag? Se 5 smukke buketter på isabellas.dk 

Sig det med blomster
Når buketten til mors dag skal købes, kan blomsterne sige meget mere, end du umiddelbart tror. Og det gælder både på den gode og den mere uheldige måde, for nogle blomster og planter har en betydning, der ikke ligefrem hælder til den gode side.

LÆS OGSÅ:  Se billederne: Mors dags gave - nåede du det ikke?

Skal du tænke i blomster og planters betydning, er det oplagt at give blåregn, forglemmigej, Fuchsia eller måske kirsebærblomster, som i den symbolske betydning har et kærligt budskab. Derimod vil det være mindre heldigt at give en hortensia, der betyder praleri, fløjlsblomster, der betyder jalousi, eller i værste tilfælde en nælde, som betyder ’du er grusom’, siger Anita Banner.

Se, hvad blomsterne betyder på isabellas.dk

Det er heller ikke helt ligegyldigt, hvordan du overrækker blomsterne. Fra gammel tid betyder det at overrække en buket, der står ret op og ned, nemlig, at man sender positive tanker, mens en buket overrakt på hovedet betyder lige det modsatte.