1. Strandhåndklædet
Der er ikke noget værre end at ligge på et lidt for kort håndklæde, når dagen bruges ved poolen. Endnu værre er det, hvis vi er taget til stranden, og håndklædet fra hotellet er så kort, at vi efter kort tid kaster os ud i en uretfærdig kamp mod sandet, der sniger sig ind på vores område. Husk derfor at pakke det store, bløde og dejlige strandhåndklæde - ingen af os gider at kæmpe med sandet på vores ferie!
Vi undgår helst feriestedernes mange turist-boder med håndklæder pyntet med fake-designerlogoer eller springende delfiner. I jagten på det perfekte strandhåndklæde er boligafdelingen i Magasin et godt sted at starte.
2. Solbrillerne
Ligesom sand er uundgåelig på ferien sydpå, er solen ligeså. Og heldigvis for det. Men husk at få pakket solbrillerne, for en uge med sammenknebne øjne eller en uforudset udgift på et par cool solbriller bør ikke være en del at ferien. Pak gerne flere par. Nogle egner sig rigtig godt til afslapning ved poolen eller på stranden, mens andre bare er bedre til shopping dagene.
Designer solbriller er en af de dyrere fornøjelser. Så vi vælger altid med omhu, hvilke par der må rode rundt i sand og klorvand og de par, vi tager på, når storbyerne besøges. Et par billige solbriller er helt fine på stranden, men vi er til gengæld ret vilde med udvalget her, når designet er i højsæde.
3. Badetøjet
Endnu en ting der står højt på pakkelisten. Ingen solferie uden badetøj. Måske særligt for kvinder er forskellige typer badetøj nødvendig på ferien. Den lille bikini, når solen skal varme vores kroppe og en fin og feminin badedragt til de dage, hvor vi enten skal tage et par svømmetag eller hvor det røde maveskind trænger til en pause fra solens stråler.
Udvalget af badetøj er enormt, og nogle gange er det en kamp at skulle i butikkerne for at prøve os frem blandt de mange fine bikinier og smukke badedragter. På Katoni findes en stor samling af badetøj, der nemt og overskueligt viser os udvalget fra mange online butikker.
4. Solcremen
Nok det vigtigste punkt på listen! Ingen sol og sommer uden solcreme – udover de sundhedsskadelige faktorer er der heller ikke noget værre end brændt hud. Det er nok til at ødelægge hele ferien. I dag er solcreme heldigvis ikke lig med den der fede, hvide creme, der er fuldstændig umulig at smøre ud. Så vi beskytter nemt vores hud uden at skulle ligge på en sydeuropæisk strand og ligne de snemænd fra Norden, vi faktisk er.
Solcreme og aftersun er, særligt på feriestederne, en dyr omgang. Også fordi mængden vi skal bruge for at dække hele kroppen er ret stor. Så lad endelig være med at gemme indkøbet af solbeskyttelse til feriedestinationen - med mindre de franske apotekermærker er blandt favoritterne. Vi tager altid et kig på Ezzence.dk, der har et godt udvalg af solcreme, og hvor der er penge at spare sammenlignet med de fysiske butikker.
5. Underholdningen
Nu ligger vi der... På vores store strandhåndklæde, med et par cool shades for øjnene, iført vores nyeste badetøj og med vores blege kroppe smurt ind i faktor 30... Og hvad er det så lige, vi skal lave? Underholdning er alfa omega for en vellykket ferie. Vi har alle vores favoritter, men nogle ting kan vi nok alle blive enige om. Et spil kort er skønt, uanset om vi ligger på et par solsenge ved poolen, ved stranden eller sidder på altanen om aftenen. Til de legesyge sjæle er en badebold og et boldspil oplagt til en dag på stranden. Og til læsehestene er magasiner og bøger den vigtigste underholdning!
Kortene har vi alle liggende i skuffen derhjemme, og de fylder ingenting i kufferten. Og så køber vi ofte et arsenal af magasiner i lufthavnen, hvor udvalget af danske og udenlandske blade er langt større. Og bøgerne kan vi med fordel købe online på sider som Plusbog.dk, her findes alt fra dagens tilbud og bestsellers til populære lydbøger (så smart, når vi bliver trætte af at holde bogen løftet over hovedet, når vi er placeret i en solseng). Med et abonnement kan der spares rigtig mange penge på de nyeste bøger. Bare husk, at bøger vejer i kufferten! Så vi pakker altid de to bøger, der står øverst vores must-read liste og supplerer med lydbøger.