Regeringen valgte at kortslutte mange års praksis, da den indførte kontrol ved den dansk-tyske grænse, skriver Jyllands-Posten.
Det skete nemlig uden en konkret indstilling fra politiet, sådan som proceduren hidtil har været. I flere svar til Folketinget fremgår det, at en beslutning om grænsekontrol træffes af integrationsministeren "på baggrund af Rigspolitiets indstilling".
Udlændingeminister Inger Støjberg (V) blev så sent som i december foreslået af sit embedsværk at afvise grænsekontrol med det svar, at hun ikke havde modtaget "en sådan indstilling", viser dokumenter, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.
Men 4. januar valgte Venstre-regeringen alligevel at igangsætte grænsekontrollen, og siden er den blevet forlænget fem gange.
I ingen af tilfældene er det sket på baggrund af "konkrete indstillinger fra Rigspolitiet", oplyser Udlændingeministeriet.
- Der har i hvert tilfælde været tale om en samlet vurdering af situationen, hvori oplysninger fra Rigspolitiet om blandt andet situationen ved den dansk-tyske grænse er indgået, skriver ministeriet.
Politiets indstilling er central, fordi Danmark ifølge Schengen-reglerne kun må indføre midlertidig grænsekontrol, hvis "der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed".
Det er kun sket to gange tidligere: op til EU-topmødet i 2002 og klimatopmødet i 2009. Begge gange skete det efter indstilling fra politiet.
Den aktuelle grænsekontrol blev besluttet på et møde i regeringstoppen i januar.
Grænsekontrollen kører nu på fjerde måned og betyder, at politikredsene i alt må afsætte godt 200 betjente i døgnet til opgaven.
Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få et interview med Inger Støjberg.
/ritzau/
