Kan du ikke få nok af tv-serien Matador, så har du nu muligheden for at købe en bid af Korsbæk.
Køge Kommune annoncerer nemlig, at Matador-Agnes hus er sat til salg. Det berømte hus, der ejes af kommunen og er fredet, ligger på Kirkestræde 6 midt i Køge.
Læs også: Stemmerne er talt op: Matador er det bedste DR-program nogensinde
Det var her karakteren Agnes, spillet af Kirsten Olesen, startede sin systue og levede med sin mand Røde og deres to drenge Aksel og Knud. I porten hang skiltet for Agnes systue, som hun drev i lejligheden på 1. sal.
Huset er opført i 1802 og har et imponerende grundareal på 263 m2, men boligarealet udgør 114 m2. Der er dog lige den detalje, at ejendommen er udlejet som et boliglejemål, og at ejendommen overtages som udlejet.
Køge Kommune sælger det berømte hus til højeste bud og skal have dit bud senest den 23. februar.