Grev Nikolai bryder tavsheden

Mathias Busekist

103 uger siden

|

01/01/2023
Nyheder
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
Nu står der ikke længere prins Nikolai i hans pas, men i stedet Nikolai Monpezat.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pressemeddelelsen, som Dronningen udsendte den 28. september 2022, bekræftede, at alle prins Joachims børn ville få taget deres titler fra dem. 

Beslutningen blev mødt af stor kritik fra blandt andet Joachim, der langede ud efter Dronningen, hvilket sendte familien ud i den værste krise i over 20 år. 

Men nu fortæller grev Nikolai, hvordan han har det, efter han i nat mistede sin titel som prins til Danmark. 

"Det er en underlig følelse, og en oplevelse som jeg helst havde været foruden," siger han til B.T.

Grev Nikolai udtaler sig dermed for første gang efter omvæltningen, der har medført, at der ikke længere står prins Nikolai i hans pas. 

"Men nu er det, som det er. Jeg vil resten af mit liv være stolt over de år, hvor jeg fik lov til at være prins til Danmark," siger grev Nikolai.

Krisen er ikke forbi

I månederne efter beslutningen var blevet truffet, blev det hele værre. Prins Joachim og prinsesse Marie udtalte blandt andet, at de ikke havde hørt fra Dronningen, og at forholdet til Kronprinsparret også var blevet 'kompliceret'.

Men fast står det, at Dronningen har frataget prinse- og prinsessetitlen fra prins Joachims fire børn.

I stedet må de royale børn nøjes med deres højadelige titler som grever og komtesse af Monpezat. Men faktisk risikerer prinsesse Athena også at miste den titel.

Prins Joachims yngste barn er nemlig som pige dårligere stillet end sine tre brødre. 

Og krisen er såmænd ikke slut endnu. I november mødte prins Joachim og prinsesse Marie dog op til Dronningens regeringsjubilæum på Københavns Rådhus.

Men i december blev det af B.T. afsløret, at daværende prins Nikolai og prins Felix stadig ikke havde hørt fra Dronningen efter krisen.

I aften ventes prins Joachim at deltage i årets store nytårstaffel.