For et par måneder siden blev den virale verden præsenteret for Marty Cobb og hendes vildt humoristiske fly-briefing, som fik alle passagererne til at rulle rundt på sæderne af grin.
LÆS OGSÅ: Stewardesse får passagererne til at skraldgrine
Nu har hun muligvis fundet sin overmand. Endda hos det samme amerikanske lavpris-flyselskab, Southwest Airlines.
En endnu unavngiven steward nåede ikke langt i sikkerhedsgennemgangen før han besluttede sig for at afvige fra manus.
- Sikkerhedsselen skal sidde stramt over dine hofter, præcis som de lyserøde speedos, jeg skal have på, når jeg endelig får os tre ned i hotellets boblebad i aften, får den kække steward blandt andet flettet ind.
- Hvis I ikke kan lide vittighederne her, så er der seks veje ud af flyet, fortsætter han, mens hans kvindelige kollega peger på maskinens nødudgange.
- Og i tilfælde af, at piloterne beslutter at lave denne flyafgang om til et krydstogt i dag, instruerer vi jer lige i, hvordan man får fat i denne gule vest under sædet.
Til sidst i den hylemorsomme sikkerhedsgennemgang slutter stewarden naturligvis af med en lille sang.
LÆS OGSÅ: Stewardesser i lummer badescene vækker opsigt
Og som om det ikke var nok, besluttede Southwest Airlines-stewarden for at holde et spontant cocktail party halvvejs på turen, skriver David London, som har lagt videoen på Youtube.
Se hele videoen her: