Gælder fra dags dato: Skattestyrelsen deler stor nyhed

Emil Martesen

3 timer siden

|

21/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det gælder fra dags dato.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange danskere kan skattereglerne føles som en uigennemtrængelig jungle, hvor det kræver både tålmodighed og en stærk lommeregner at finde vej.

Fejl og misforståelser kan hurtigt snige sig ind, og det gør ikke opgaven lettere, at systemet ofte ændrer sig.

Men mens de fleste kæmper med at holde styr på tallene, står Thomas Hjortenberg klar til at tage roret som ny styrelsesdirektør for Skattestyrelsen.

Thomas Hjortenberg kommer fra en stilling i Skatteministeriet, hvor han har været afdelingschef siden 1. januar 2024, og han går til jobbet med løftet om at skabe overblik og styring i en af landets vigtigste – og ofte mest omdiskuterede – institutioner.

Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Skatteminister Rasmus Stoklund lægger ikke skjul på, at han glæder sig til samarbejdet med den nye direktør:

”Skattestyrelsens arbejde er helt afgørende for at sikre fundamentet under vores fælles velfærdssamfund med opkrævning af skatter og afgifter samt med at kontrollere, at enhver svarer sit – og at de, som forsøger at snyde, bliver opdaget. Jeg har sat stor pris på vores samarbejde i Skatteministeriets departement, og jeg er helt sikker på, at Thomas Hjortenberg med sin store indsigt i Skattestyrelsens opgaver er den helt rette til at føre det arbejde videre og sammen med dygtige medarbejdere og ledere sikre, at Skattestyrelsen løser sine vigtige samfundsopgaver dygtigt", siger skatteminister Rasmus Stoklund.

Thomas Hjortenberg glæder sig til at begynde i sin nye rolle:

”Jeg er utrolig glad og stolt over at få lov til at stå i spidsen for Skattestyrelsen og løfte en vigtig samfundsopgave, der har berøring med alle danskere, og som er med til at sikre finansieringen af den offentlige sektor. Jeg kender Skattestyrelsen som en ambitiøs styrelse med høj faglighed, en stærk kultur og meget dedikerede medarbejdere og ledere. Jeg glæder mig til sammen med dem at arbejde videre med at sikre, at borgere og virksomheder i Danmark møder en velfungerende, tillidsskabende og fremtidssikret skatteforvaltning", siger Thomas Hjortenberg.

Thomas Hjortenberg er uddannet cand.scient.pol og har tidligere bl.a. været fagdirektør i Skattestyrelsen og vicedirektør i Arbejdstilsynet.