Gennem de seneste år har der været en stigning i antallet af uddannelsestilbud udenfor de største byer. Alligevel søger mere end tre ud af fire studerende fortsat mod de største studiebyer; København, Aarhus, Aalborg og Odense.
"Det er et stort problem for hele landet, hvis fremtidens mindre årgange vil medføre massive lukninger af uddannelser i hele landet og i de mindre studiebyer", udtaler formand i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ifølge en pressemeddelelse og tilføjer:
"Forsvinder uddannelserne, så er der mange unge, som ikke får en uddannelse, og i sidste ende bliver det sværere for virksomheder og det offentlige, såsom kommuner og regioner, at rekruttere uddannede medarbejdere i landdistrikterne. Derudover ved vi, at uddannelser har en afgørende effekt på, hvor folk ender med at bosætte sig".n Damsgaard.
De seneste års politiske fokus på udflytning af uddannelser har været en milepæl for en ny positiv retning i uddannelsespolitikken, men de studerende er endnu ikke i tilstrækkeligt omfang flyttet med.
Ser man mod andre lande, herunder de nordiske, så er der lavet politiske tiltag og skabt økonomiske incitamenter, for at få unge til at vælge videregående studier, langt uden for de større byer.
Stort fald i antallet af unge i landdistrikterne
Frem mod 2045 forventes der et fald i ungdomsårgange. Værst står det til i landdistrikterne, hvor man nogle steder står til at miste 30 pct. af de 16-19-årige.
Det kan få fatale konsekvenser for mange videregående uddannelser på erhvervs-akademier, professionshøjskoler og på universitets-campus’er uden for de største byer.
"Vi ser ind i en udvikling, hvor uddannelser uden for de største byer og i mindre studiebyer får endnu sværere ved at tiltrække nye studerende grundet de kommende små årgange. Derfor er vi nødt til at gå all in for at gøre det mere attraktivt for unge at vælge en uddannelse uden for de største byer. Ellers frygter jeg en massakre på de decentrale uddannelser," siger Steffen Damsgaard.
Sæt SU’en op med 60 pct i 35 landdistriktskommuner
Landdistrikternes Fællesråd foreslår derfor at sætte SU’en op med 60 pct. til studerende, der vælger en videregående uddannelse udenfor de største byer.
En almindelig SU for en udeboende studerende udgør i dag 6.820 kr. før skat om måneden. Med forslaget vil udeboende studerende i provinsen fremover få 10.912 kr. om måneden før skat.
"Med dette forslag øger vi indsatsen, i bogstavelig forstand, så studerende i en række kommuner får ca. 4.000 kr. ekstra i SU om måneden. Håbet er, at det kan få flere til enten at tilvælge de lokale uddannelsestilbud eller direkte søge mod de mindre studiebyer. For vi må konstatere, at det ikke har været nok blot at udflytte uddannelser og sikre en høj kvalitet. Uddannelserne, studiemiljøet og alt omkring skal også være attraktive," siger Steffen Damsgaard.
Forslaget omhandler 35 kommuner, hvis største by har færre end 45.000 indbyggere, og hvor gennemsnitsborgeren har mere end en halv times kørsel i bil til en by med over 45.000 indbyggere.
Ifølge Landdistrikternes Fællesråd vil sådan en opdeling skabe balance i et Danmark, som i øjeblikket er i ubalance med henhold til placering af arbejdskraft.
Sæt SU’en op med 20 pct. i yderligere 27 kommuner
Landdistrikternes Fællesråd foreslår desuden, at SU’en sættes op med 20 pct. i kommuner med færre end 45.000 indbyggere, men hvor der er mindre end en halv times kørsel i bil til en by med over 45.000 indbyggere, såsom Rebild, Odder og Varde.
Med forslaget vil udeboende studerende på en videregående uddannelse i de 27 kommuner fremover få 8.184 kr. om måneden før skat. Hovedstadsområdet er ikke omfattet af forslaget.
"Udover SU-forslaget, så bør man politisk også se på tiltag som jobgaranti, praktikpladser, og ikke mindst stærke studiemiljøer samt etablering af uddannelseskollegier. Det er helt afgørende for et Danmark i geografisk balance, at vi får vendt suget af unge mod storbyen," afslutter Steffen Damsgaard.
