Fynske politikere og ledere på langfart til Østen: Så dyr er regningen for skatteborgerne

Lars Bjørknæs

466 uger siden

|

16/12/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- VandCenter Syd får adgang til viden og inspiration fra et af de helt store vandselskaber i Asien.

Sådan lyder det blandt andet på VandCenter Syds hjemmeside, når det fynske vandværk beretter om en studietur til Singapore og Borneo, som blev afholdt tidligere på året.

Her drog 18 bestyrelsesmedlemmer eller ansatte ved vancenteret afsted på en otte dage lang tur til Østen.

Det kommunale vandværk oplyser dog ikke, hvad det kostede skatteyderne at sende bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere på langfart.

Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Dagens.dk har søgt: De fastslår, at den samlede pris for rejsen til Singapore og Borneo løb op i sammenlagt 336.561,06 kroner.

Det svarer med andre ord til 18.697 kroner per person for de otte dage.

Læs også: Havnebestyrelse klædt på fra top til tå: Brugte skattekroner på at gå i 'Mr. Herrehus'

En succes
Ifølge VandCenter Syds direktør Anders Buur Bækgaard, var rejsen en succes:

- En del af formålet med turen til Singapore og Borneo var, at vi forberedte en aftale med PUB (Singapores nationale vandværk, red.) i Singapore. Vi fik etableret en kontakt på deres topniveau, hvilket skabte mulighederne for en samarbejdsaftale. Det er et scoop, og der var ingen der troede på, at det kunne lade sig gøre.

Samarbejdet betyder blandt andet, at PUB besøger Fyn i 2016. Ligesom VandCenter Syd kan sende medarbejdere til Singapore for eksempelvis at deltage i oplæringer.

Anders Buur Bækgaard var langt fra alene på rejsen, da en række lokalpolitikere med sæde i bestyrelsen også deltog. Omkostninger mener direktøren godt, at han kan forsvare:

- For politikerne giver det en mulighed for, at de kan få et indblik i, hvem vi samarbejder med. I løbet af den fireårige valgperiode, afholder vi 17 bestyrelsesmøder. Et af dem finder sted i forbindelse med, at vi drager på studietur.

Bestyrelse og ansatte ved Vandcenter Syd tog da også til Istanbul i 2011, hvor priserne per deltager på turen lød på over 10.000 kroner for fire dages rejse, hvilket Dagens.dk beskriver HER.

Læs også: DF's Alex Ahrendtsen: Tyrkisk luksushotel på skatteborgernes regning var helt efter bogen

Hensigtserklæring
Fra singapornesisk side slår man dog fast, at der i første omgang alene er tale om en hensigtserklæring – en såkaldt MOU.

Det oplyser PUB skriftligt overfor Dagens.dk:

- MOUen muliggør at dele og udveksle ideer indenfor spildevandsteknologi, energibesparelser og klimaforandringer. Derved arbejder selskaberne (PUB og VandCenter Syd, red.) på mulige samarbejder, hvilket kan inkludere programmer for ansatte hos PUB og VandCenter Syd.

- Dette vil kunne muliggøre vidensudveksling om operationelle spørgsmål og udfordringer, ligesom der også er workshops og seminarer på tegnebrættet, hvilket vil gavne begge parter.

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: