Fynsk gartneri efterbetaler 425.000 kroner til polske vikarer

Elo Christoffersen

12 år siden

|

14/11/2012

Dagens topnyheder

Seks polske gartnerivikarer får nu efterbetalt i alt 425.000 kroner fra det fynske gartneri, Sogo Team, i Odense.

Vikarerne blev groft underbetalt – helt ned til 60 kroner i timen, skriver Fagbladet 3F.

Timelønnen var dermed langt under, hvad gartneriet var forpligtet til at betale. Sogo Team var nemlig medlem af arbejdsgiverforeningen GLS-A, der har overenskomst med 3F.

Sogo Team har nu indgået forlig med 3F Odense om, at de seks polske vikarer får udbetalt den manglende løn.