Frygter Elvira skal giftes: Pitzner-familien vil forhindre bryllup

Mathias Busekist

155 uger siden

|

23/11/2021
Forretningskvinden Katerina Pitzner fortæller, at der er "opstået et emergency i familien".

Dagens topnyheder

Det er tydeligt at se, at Katerina Pitzner har nok at se til, når "Diamantfamilien" ruller over skærmen. 

Det gør sig især gældende i det nyeste afsnit af realityhittet, da der opstår et "emergency", der kræver, de rejser til Dubai for at redde Elvira. 

"Der er opstået en emergency i familien," kommer det således fra Katerina Pitzner, der er overbevist om, at Elvira har i sinde af gifte sig med sin kæreste Milad, hvorfor hun skal "reddes":

"Jeg er ved at pakke kuffert, fordi der er opstået en emergency i familien. Thalia og jeg vi skal på ”operation rescue Elvira," forklarer Katerina Pitzner.

Diamantdronningen er da også tydeligt nervøs for sin datter, som hun ikke ved, hvad mon laver. 

"Og det er faktisk ret alvorligt. Fordi vi har mistanke om, at hun har en eller anden idé om, at hun skal gifte sig, i Dubai, med sin kæreste, hun har kendt i fire måneder," siger Katerina Pitzner. 

Hun understreger herefter, at hun ikke er modstand af ægteskabet grundet religion, men mere grundet "de regler, som følger med". 

Elvira Pitzner er som bekendt flyttet til Dubai, hvor man lever under sharialovgivningen. 

Det er disse regler, som Katerina og Thalia ikke ønsker, hun skal leve efter, hvorfor de dukker op på uventet besøg hos Elvira og kæresten. 

Du kan se det nyeste afsnit af "Diamantfamilien" på TV 2 Play nu.