Frederik og Mary fik lutter ros under Sverige-turen: Én handling har ændret det til hård kritik

Nicolai H

32 uger siden

|

09/05/2024
Nyheder
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
Majestæterne fik store smil frem blandt mange - indtil de gjorde dette.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis moral er godt, hvordan er det så med dobbeltmoral?

Som det nye kongepar, står Frederik og Mary over for en delikat balancegang mellem at opretholde et image som klimabevidste regenter og praktiseringen af deres royale pligter.

På deres første statsbesøg som kongepar til Sverige valgte de at flyve hjem til Danmark, mens deres kongeskib, Dannebrog, sejlede uden dem.

Dette skete blot en dag efter, at Frederik leverede en passioneret tale om klimaforandringer.

"Vores børn og vores børns børn fortjener, at vi gør, hvad vi kan, for at give jorden videre i god stand. Vores blågrønne planet er smuk, men skrøbelig, og derfor skal vi passe på den. Forunderlige rejser skal også være næste generation forundt," sagde Frederik under sin tale.

Deres valg har dog rejst øjenbryn, særligt fordi det falder i kontrast til den miljømæssige bevidsthed, de normalt søger at udstråle.

Kongeskibet Dannebrog, kendt for sine store dieselmotorer, forbrugte alene i 2023 op til 231.900 liter diesel, hvilket placerer skibet i en kategori langt fra miljøvenlighed.

Ekstra Bladets kongehuskommentator, Kim Bach, giver sit syn på situationen:

"De yngre generationer, som han skal leve af de næste 10, 20 og 30 år vil ikke synes, at det ser særlig fedt ud, at han siger et og gør noget andet, hvorimod de lidt ældre generationer har vænnet sig til, at kongehuset er fuldstændig ligeglade," fortsætter Bach.

Frederik og Marys rejser og miljøpåvirkning vil utvivlsomt fortsætte med at være et omdiskuteret emne, da deres planlagte sommertogt også inkluderer stop i Færøerne, Grønland og flere danske havne. Hver stop vil igen kræve, at Dannebrog transporterer dem og deres følge, hvilket yderligere vil øge det samlede CO2-fodaftryk.