Fræk betjent vender tilbage i 2016

admin

10 år siden

|

05/05/2014
Er man fan af de tre oprindelige "Beverly Hills Cop"-film, eller på dansk "Frækkere end politiet tillader", skal man måske lige vente et øjeblik med at holde vejret i spænding.For godt nok er der en ny, fjerde film på vej, men den vittighedsspyende betjent kan først ses i biograferne om knap to år. Helt præcist den 25. marts 2016. Det skriver filmsiden Deadline.Fremtiden for den hyperpopulære filmserie har ellers ikke altid været så skrevet i sten, som den nu ser ud til. Tilbage i 2011 fortalte seriens hovedperson Eddie Murphy, at han var i gang med en tv-udgave med Axel Foleys søn som omdrejningspunkt. Den amerikanske kanal CBS lod holdet producere en timelang pilot, men droppede projektet kort før, det for alvor kom i gang i maj 2013.Filmseriens fjerde udgave vender tilbage til Foleys hjemby Detroit. Forfatterne bag er Josh Appelbaum og Andre Nemec, der har skrevet film som "Mission Impossible - Ghost Protocol" og "Teenage Mutant Ninja Turtles".Instruktøren er Brett Ratner, der også blev kædet sammen med endnu en film i serien helt tilbage i 2008. Dengang lød udgivelsesdatoen på en dag i 2010. "Beverly Hills Cop 4" har altså været undervejs i otte år, når den forhåbentlig får sin endelig premiere i 2016.Newspaq

Dagens topnyheder

Er man fan af de tre oprindelige "Beverly Hills Cop"-film, eller på dansk "Frækkere end politiet tillader", skal man måske lige vente et øjeblik med at holde vejret i spænding.

For godt nok er der en ny, fjerde film på vej, men den vittighedsspyende betjent kan først ses i biograferne om knap to år. Helt præcist den 25. marts 2016. Det skriver filmsiden Deadline.

Fremtiden for den hyperpopulære filmserie har ellers ikke altid været så skrevet i sten, som den nu ser ud til. Tilbage i 2011 fortalte seriens hovedperson Eddie Murphy, at han var i gang med en tv-udgave med Axel Foleys søn som omdrejningspunkt.

Den amerikanske kanal CBS lod holdet producere en timelang pilot, men droppede projektet kort før, det for alvor kom i gang i maj 2013.

Filmseriens fjerde udgave vender tilbage til Foleys hjemby Detroit. Forfatterne bag er Josh Appelbaum og Andre Nemec, der har skrevet film som "Mission Impossible - Ghost Protocol" og "Teenage Mutant Ninja Turtles".

Instruktøren er Brett Ratner, der også blev kædet sammen med endnu en film i serien helt tilbage i 2008. Dengang lød udgivelsesdatoen på en dag i 2010. "Beverly Hills Cop 4" har altså været undervejs i otte år, når den forhåbentlig får sin endelig premiere i 2016.

Newspaq