Der er ikke noget, som bragende solskin og høje temperaturer, der kan lokke børn som voksne udenfor, men forældre til babyer og småbørn skal tænke sig godt om i varmen.
Kombinationen af sommer og babyer kan nemlig være livsfarlig, hvis man ligger et tæppe eller stofstykke over barnevognen for at skåne barnet for solskin og lyde, skriver britiske The Independent.
ifølge svensk forskning risikerer barnet at blive overophedet, hvilket kan ende med døden, da babyer ikke kan regulere varme på samme måde som voksne.
- Der bliver ekstremt varmt nede i en barnevogn, nærmest som en termokande, forklarer den svenske forsker og børnelæge, Svante Norgren til Svenska Dagbladet ifølge den britiske avis, og uddyber faren:
- Der er også dårlig luftcirkulation, og det er svært at se barnet, når det er dækket til med et klæde.
Ifølge The Independents eget forsøg blev en barnevogn i middagssolen mellem kl. 11.30 og 13.00 22 grader varm uden noget over barnevognen, mens temperaturen steg til 34 grader, da man lagde et stofstykke over barnevognen i 30 minutter.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at små børn sover køligt, gerne 18-20 grader, men ikke over 20 grader. Sovepostion (babyer skal ligge på ryggen), rygning og overophedning er de tre hovedoversager til vuggedød, oplyser Sundhedsstyrelsen.