Forskere er ikke i tvivl: Mobiler kan ikke længere betragtes som uskadelige

Marie Milling

447 uger siden

|

27/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forskere i USA har været med til at lave det mest omfattende studie til dato, som viser, at stråler fra mobiltelefoner måske kan medføre kræft.

I studiet udsatte man rotter for radiofrekvenser, som svarer til dem, der kommer fra mobiltelefoner, og der var overraskende resultater.

Tidligere har man kritiseret nogle af de studier, der er lavet om samme emne for ikke at være metodisk ordentlige eller store nok til at kunne sige noget.

Det nye studie er dog et af de største til dato, og det er solidt lavet, skriver det Wall Street Journal.

Læs også: Ung mor hjerneskadet kort efter hun fik indsat billige brystimplantater

Undersøgelsen viste, at nogle af de rotter, der blev udsat for stråling udviklede kræft.

Det var ikke mange, men i gruppen hvor de ikke blev udsat for radiofrekvenserne, var der ingen, der fik tumorer.

Hvor folk tidligere har sagt, at der ikke var nogen risiko, så tror jeg, det her sætter en stopper for de udmeldinger, sigerforsker ved navn Ron Melnick til det amerikanske medie.

Han har været med til at se på undersøgelsen, efter den er publiceret.

Det har kostet den amerikanske stat 25 millioner dollars svarende til over 166 millioner danske kroner.

Det var allerede tilbage i 1990’erne man begyndte at kigge på, om der kunne være en sammenhæng mellem kræft og brugen af mobiltelefoner.
 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: