Forskere advarer: Manglende søvn gør børn tykke

K P

9 år siden

|

16/10/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Højt blodtryk, øget fedt om maven og en højere vægt.

Det er konsekvenserne for børn, hvis de ikke får sovet nok. Det mener forskere, ifølge dr.dk.

Ifølge en undersøgelse blandt 530 skolebørn, som forskere fra Københavns Universitet har fulgt i en periode på tre måneder, har søvnen markant indvirkning på vægten.

Børnene i forsøget fik serveret skolemad baseret på nordiske råvarer i perioden.

Læs også: Kejsersnit giver oftere tykke børn

De børn, der sov mindst, tog på i forsøget, mens det så anderledes ud for de børn, der fik nok søvn.

Der er derfor en sammenhæng mellem fedme og søvn, mener adjunkt Mads Fiil Hjorth fra Institut for Idræt og Ernæring ved KU, som er en af forskerne bag forsøget:

- De børn, der sover kortest, tager på i forløbet. Det gør de, som sover langt og normalt, ikke, siger han til dr.dk.

Han understreger yderligere, at der kan ligge andre grunde bag den manglende søvn og vægtstigning hos børnene – fx stress, hvilket han vil forsøge at gå videre med i sin forskning. 

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: