Både lønmodtagere og arbejdsgivere har grund til at være tilfreds de næste tre år på grund af den nye overenskomst for privatansatte, der er stemt på plads med et overvældende flertal.
Det vurderer Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, efter at 600.000 privatansatte fredag har fået en ny treårig overenskomst.
- Jeg synes, at overenskomsten er et udtryk for fælles forståelse mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, siger arbejdsmarkedsforskere.
For en anden arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, kommer den endelige overenskomst ikke som en overraskelse.
- Det er faktisk lige, som man kunne forvente. Der har ikke været noget, der kunne mobilisere en "nej"-kampagne, siger Henning Jørgensen.
Vurderingen hos Flemming Ibsen er, at parterne er gået efter at sikre en ansvarsfuld omkostningsudvikling, som går ud på at beholde de private job i Danmark, så arbejdspladserne forbliver inden for rødt-hvidt territorium.
Det bakkes op af Henning Jørgensen, der mener, at det stadig er nøjsomhed og krisetegn, der farver den nye overenskomst, og derfor har begge parter været tilfreds med at få aftalen på plads.
- Arbejdsgiverne er meget glade for lav omkostningsudvikling og specielt i en treårig periode, fordi der kan nå at ske meget i forhold til økonomien herhjemme i løbet af tre år, siger Henning Jørgensen.
Ifølge Flemming Ibsen har begge parter god grund til at være tilfredse med den endelige overenskomstaftale.
- Dels fordi man har sikret virksomhederne arbejdsro i tre år med en rimelig omkostningsudvikling, som også forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne, siger Flemming Ibsen og fortsætter:
- Samtidig har man altså også sikret nogle forventede reallønsstigninger til lønmodtagerne.
Overenskomsten er faldet på plads med 77,3 procent ja-stemmer til forligsmandens mæglingsforslag, mens den samlede stemmeprocent landede på 37,7 procent.
- Det giver den danske model for overenskomstforhandlinger en meget større legitimitet, end den har haft de forrige år, siger Flemming Ibsen om opbakningen.
Ved det forrige overenskomstresultat i 2012 stemte 69 procent "ja", mens denne omgangs høje stemmedeltagelse er den højeste siden 2000.
I 2012, ved den forrige overenskomstfornyelse, stemte 29 procent af medlemmerne.
/ritzau/
