Formel 1-team lukker øjeblikkeligt

admin

10 år siden

|

07/11/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Formel 1-teamet Marussia er endegyldigt lukket ned. Det oplyser teamet selv, ifølge flere internationale medier.

Rundt regnet 200 medarbejdere er sat fri.

Teamet blev sat under administration i oktober, og deltog ikke i sidste weekends grandprix i Texas, og er heller ikke med i Brasilien. Nu kommer bilerne heller ikke på banen i Abu Dhabi, når det sidste grandprix bliver kørt om to uger.

- Administratorerne har nu lukket forretningen Marussia F1 Team, og har desværre været nødsaget til at gøre medarbejderne arbejdsløse, lyder en meddelelse fra FRP Advisory, som er det selskab, der har forsøgt at redde teamet, siden det blev sat under administration.

Det var Marussia, som for en måned siden blev ramt af en ulykke, da franskmanden Jules Bianchi forulykkede i et grandprix i Japan.

/ritzau/