Forfærdelig hændelse: Person død under Roskilde Festival-oprydningsarbejde

Kamille Isaksen

23 uger siden

|

12/07/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Person dræbt af traktor i forbindelse med oprydningsarbejdet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man snakker om Roskilde Festival, er det ofte forbundet med fest og farver. 

Igen i år strømmede tusindvis af gæster til Dyrskuepladsen for at opleve de helt store kunstnere og den glade festivalstemning. 

Selvom festivalen var en succes, viser det sig nu, at Roskilde 2024 også vil blive husket for andet end bare fest og farver.

I forbindelse med oprydningsarbejdet efter Roskilde Festival har en yderst tragisk hændelse fundet sted på Dyrskuepladsen i Roskilde. 

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser i et opslag på X, at en person er omkommet i forbindelse med oprydningsarbejdet efter Roskilde Festival. 

Midt- og Vestsjællands Politi rapporterede i forbindelse med fundet, at de var til stede og arbejdede intensivt på at klarlægge omstændighederne omkring ulykken.

Under oprydningsarbejdet efter Roskilde Festival blev en person på tragisk vis ramt af en kørende traktor. 

Ifølge SE & HØR modtog personen øjeblikkeligt livreddende førstehjælp på stedet, men blev desværre erklæret død af en tilkaldt læge. 

Politiet har endnu ikke identificeret den afdøde, men formoder, at der er tale om en udenlandsk statsborger.

Du kan se politiets opslag på X her:

Vagtchef Lasse Jensen har udtalt, at politiet formoder, der er tale om en ulykke og har opfordret folk til at ringe 114, hvis de savner en person, som opholdt sig på Dyrskuepladsen torsdag den 11. Juli.