Der er en indgroet og forkert holdning i det danske retsvæsen om, at et voldtægtsoffer skal have ytret eller gjort modstand, før gerningsmændene kan dømmes.
Sådan opfatter man det retlige system i den kvindepolitiske forening, Joan-Søstrene, der tilbyder samtalerådgivning til voldtægtsofre.
- Der mangler fuldstændig forståelse for, hvad voldtægt er for en situation set fra offerets side, siger Dorte Rasmussen fra foreningen.
En sag, hvor der torsdag faldt dom i Roskilde Ret, er i følge foreningen efter alt af dømme et eksempel på ovennævnte problematik.
Her er tre unge mænd blevet frifundet for gruppevoldtægt af en fuld pige bag en busk, fordi pigen ikke sagde fra.
- I den her situation, der har der så været én person, der har været alene med tre unge mænd. Så kan det være hun har været lidt fuld, og det kan være på grund af sin sukkersyge, at hun så ikke har været ved sine fulde fem.
- Men selv uden det, kan man sagtens forestille sig en situation, hvor hvis man er alene med tre mænd bag en busk simpelthen ikke magter at gøre modstand, fordi hun har været for bange, siger Dorte Rasmussen.
Ifølge hende er der ingen forståelse i det danske retsvæsen for, at kvinder der udsættes for voldtægt, ofte ikke ytrer modstand, fordi de er stive af skræk, og deres krop derfor "fryser" af ren angst.
Derfor mener hun, at man burde kunne dømme gerningsmænd for uagtsom voldtægt, så en domstol skal kunne tage stilling til om en gerningsmand burde have indset, at den seksuelle akt skete under tvang.
- Der er andre områder, hvor man godt kan administrere en uagtsomhed. Hvor man godt kan sige, at det kan godt være, du ikke vidste, at det her var ulovligt, men det burde du have vidst, siger hun.
/ritzau/
