Ford tilbagekalder 737.000 biler: Kan ende galt

Nicolai Busekist

142 uger siden

|

01/04/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mere end 730.000 Ford-biler er ramt af fejl, og bliver derfor tilbagekaldt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Intet mindre end 737.000 biler bliver nu tilbagekaldt af Ford. Og ifølge Reuters er der to årsager til, at de mange køretøjer tilbagekaldes.

Først og fremmest er der i de mere end 700.000 køretøjer blevet fundet en fejl i motoren og olietanken.

Det er en meget farlig fejl, der kan ende med katastrofale situationer. Fejlen medfører nemlig, at der er en risiko for, at der kan løbe olie ud, hvilket i sidste ende kan betyde, at der startes en brand.

Og det er ikke noget, der kun er en risiko for. Det er nemlig allerede sket mindst otte gange, lyder meldingen fra Ford.

Derfor har de nu truffet en beslutning om, at de mange køretøjer skal en tur forbi et værksted. Her skal de undersøges og repareres, såfremt der opdages et fejl, man er nødt til at udbedre.

Ikke nok med det, så er der faktisk også blevet fundet en anden fejl, der ligeledes er medvirkende til, at de mange køretøjer bliver tilbagekaldt.

I en række af bilerne fra den amerikanske bilgigant, er der nemlig fundet en softwarefejl, der gør, at der er en risiko for, at bilernes bremser ikke virker, som de skal. 

Også i denne forbindelse har der allerede været flere meldinger om fejlen. Ifølge Ford er der faktisk intet mindre end 67 Ford-ejere, der har rapporteret denne fejl.

Heldigvis ser det dog ikke ud til, at det er noget, der har forårsaget uheld. Bilproducenten oplyser nemlig, at de ikke er bekendt med, at softwarefejlen skulle have forårsaget et uheld. De biler, der er omfattet af denne fejl, vil få opdateret sin software hos en forhandler.

Det er relativt nye modeller, der er tale om, da det er modellerne Ford Escape fra 2020 til 2022 og Ford Bronco Sport fra 2021 og 2022, der tilbagekaldes. Der er dog ingen danske Ford-ejere, der er omfattet af dette, da alle bilerne befinder sig i USA.