Efteråret har ind til videre været godt ved os med temperaturer, der næsten har mindet om en dansk sommer.
Men ifølge DMI begynder efteråret som vi kender det at sætte ind fra næste uge.
LÆS OGSÅ: Mand finder kæmpe edderkop i sit skur - og prikker til den
Når temperaturen daler, begynder husedderkopperne at søge varmen inde i dit hjem, fordi de leder efter en mage at yngle flere edderkopper med.
Det skriver Metro.
LÆS OGSÅ: Bange for edderkopper? Syng for dem og se hvad der sker
Den milde sommer, som vi i år har været velsignet med, betyder, at edderkopperne, der snart søger indenfor, har vokset sig umådeligt store - meget større og federe end gennemsnittet. Desuden har varmegraderne også givet så gode forhold for de små spindlere, at bestanden er meget stor i år.
- Dette år har været godt for de insekter, som edderkopperne lever af, siger professor Adam Hart fra universitetet i Gloucestershire, til The Mirror.
LÆS OGSÅ: Mandlig bilist blev bange for edderkop: Skyld i grim trafikulykke
Ekstra Bladet har talt med Jan Pedersen, som er samlingsassistent i edderkoppesamlingen på Statens Naturhistoriske Museum i København.
Han bekræfter, at de gigantiske husedderkopper kan forventes at blive spottet i de danske hjem i løbet af de næste par uger.
- Mange af dem har været der hele tiden, men de har vokset sig store, og hannerne er parringslystne og derfor meget aktive, siger Jan Pedersen til EB.dk.
LÆS OGSÅ: Forskere navngiver nyt insekt efter J-Lo
- Det er en størrelse, der ofte chokerer mange. Vi får flere henvendelser fra folk, der har set eller fanget en gigantisk edderkop, som de nærmest ikke har kunnet ligge ned, og så er der typisk tale om en husedderkop af helt naturlig størrelse, men som de ikke har set tidligere, forklarer han videre.
LÆS OGSÅ: Mand prøver at dræbe edderkop, men ender med et langt større problem
Han understreger dog, at der ikke er nogen logisk grund til at være bange for de kæmpemæssige edderkopper. De spiser fluer og insekter, og gør os på den måde en tjeneste. Men bliver de klemt, kan de faktisk godt bide fra sig.
- Det er ikke så slemt som et hvepsestik, men kan føles som et nålestik. Men det er altså kun, hvis man klemmer dem. Man kan roligt tage dem op i håndfladen, uden at der sker noget ved det, siger Jan Pedersen.