Forældres smarte måde at give deres sønner lommepenge på går viralt

K P

438 uger siden

|

23/06/2016

Dagens topnyheder

En far og hans børn får lige nu en del positiv opmærksomhed via facebooksiden ”Humans of New York”, som har taget et billede af den lille familie for at fortælle en god historie fra deres hverdag.

Historien handler om den måde, faderen Steven Weiss og hans kone har besluttet at opdrage deres børn på, når det kommer til lommepenge. Børnene får lommepenge, men ud fra et særligt system, som den ene søn stolt fortæller om:

- Hver uge får jeg en dollar (cirka 6,5 kroner) i lommepenge. Så må jeg vælge den kasse, jeg vil putte pengene i. Der er fire kasser; forbrug, opsparing, donation og investering.

På den måde lærer børnene både at håndtere de penge, de bruger nu og her, men også, at det kan betale sig at se fremad og investere nogle af pengene, mener forældrene.

Læs også: En mors bekendelser: Her er grundene til, mine børn ikke får lommepenge

For hver måned, sønnerne opbevarer nogle penge i ”investeringskassen” lægger familien nogle få ører oven i beløbet, så drengene optjener renter. Den ene søn fortæller således stolt, at han har mere end 10 dollars i sin opsparingskasse.

Den vigtigste lektion synes familien til gengæld er, at børnene lærer at tænke på andre ved at have kassen ”donation”.

- Jeg plejede at have flere penge, men jeg tog nogle fra og lagde dem i donationskassen. Vi brugte dem til at købe mad til folk, der ikke havde så meget i deres ”forbrugskasse”, fortæller drengen.

Læs også: 3-årige Herbert tvunget til at betale et større gebyr for at sætte pengene fra sin sparegris i banke

Læs også: Han donerede indholdet i sin sparegris til en moské efter terroren i Paris: Nu svarer de igen

 

Følg Dagens Tips og Tricks for flere lignende artikler: