Et klamt fund af larver har fået detailgiganten Coop Danmark til at tilbagekalde rosiner, der er solgt i plastikbøtter over hele landet.
Fødevarestyrelsen oplyser i en pressemeddelse, at Coop trækker rosinerne tilbage fra butikshylderne på grund af risiko for forekomst af møllarver.
De 500 gram tunge bøtter med rosiner er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Brugsen, Dagli- og LokalBrugsen.
Læs også: Pas på: Hakket kød fra Rema 1000 trækkes tilbage
Fælles for de tørrede vindruer er pakkedatoerne 07/03/2016 og 20/04/2016, mens 'bedst før'-datoerne er 07/04/2017 og 20/05/2017.
Fødevarestyrelsen oplyser, at forekomst af møllarver gør produktet uegnet til konsum, og som forbruger bør man levere varen tilbage hvor den er købt, eller kasser den, hvis man har den i køkkenet.
Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: