For første gang, siden flygtningekrisen for alvor ramte Danmark, fremlægger Finansministeriet et gennemarbejdet regnestykke over, hvad flygtningene koster Danmark.
Det skriver Jyllands-Posten.
Beregningen viser, hvor meget nytilkomne udlændinge ventes at trække på offentlige serviceydelser som skoler, sundhedstilbud og sociale indsatser.
Ifølge beregningen vil befolkningen fra 2014 til 2020 vokse med 97.000 flygtninge og familiesammenførte. Det vil altså udløse en samlet ekstraregning på 6,4 milliarder kroner fra 2017 til 2020.
- Det vil belaste de offentlige kasser, og derfor står vi med en bunden opgave: Der skal gøres en kæmpeindsats for at få de her mennesker i arbejde, hvis vi skal vriste os fri af krav om meget skrappe reformer og besparelser, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Jyllands-Posten.
Ekstraregningen betyder, at befolkningsudviklingen i sig selv kræver, at det offentlige forbrug stiger med 0,8 procent årligt for at fastholde velfærdsniveauet i dag.
Finansministeren mener dog, at effektiviseringer kan sikre, at velfærden ikke lider overlast.
Heller ikke en lovet skattereform til efteråret er i fare ifølge finansministeren, selv om både lavere oliepriser og en højere flygtningeregning dræner de offentlige kasser.
Han vil ikke pege på, hvor pengene konkret skal komme fra, men siger, at nye reformer vil fremgå af den økonomiske 2025-plan, som regeringen fremlægger i august.
Socialdemokraterne kritiserer, at Venstre lovede en straksopbremsning og færre udlændingeudgifter under valgkampen, når nu tallene viser det stik modsatte.
Finansordfører Benny Engelbrecht (S) opfordrer ifølge Jyllands-Posten regeringen til at udskyde skattereformen "på ubestemt tid."
/ritzau/
