Fiskeri: Med Peter på Aabenraa Fjord efter torsk

Peter Siedentopp

10 år siden

|

03/03/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Turen i bilen fra Bramming til Åbenrå går med udveksling af erfaring med fiskeriet i Åbenrå fjord, i bilen er vi enige om at det er noget begrænset.

Vi ankommer forventningsfulde til havnen, der ligger M/S Mik Pedersen, klar til at tage 12 håbefulde og som sagt forventningsfulde lystfiskere ombord.. skipper Jørgen Jensen og gast Keld Pedersen tager venligt imod, for dem er alle fisketure en eksamen, det er skipperens lokal kendskab, hans erfaring som skipper på Mik i omkring 30 år der gør at turen efterfølgende kan betragtes som en succes eller en fiasko. Man mærker med det samme at skipperen har store forventninger, dagen før har været rimelig og vejret er nærmest perfekt.

En af fordelene ved at fiske med kutteren fra netop Åbenrå er den korte sejltid til fiskepladserne også i dag er turen kort og snart høres klokken som indikere at skipper har set ”buler” på bunden, grejet skal i vandet for første gang..et potpourri  af endegrej, lige fra tunge pirke på 250 gram med flere plastik blæksprutter til helt lette kastepirke på omkring 80 gram sænkes ned i det forjættede…  altid når man fisker, er det spændingen og forventningen der driver lysten, næste kast kan blive kastet..langsomt i det stille vejr driver båden med kyndig ledelse af skipperen hen over torskene på bunden, men fisken vil ikke bide, der ringes for at trækket er slut og der sejles til start positionen, drevet henover fisken gentages….på siden af Mik Pedersen ligger en lystfiskerbåd med to lystfiskere, stolt løfter den ene en torsk på vel omkring  7kg op til beundring, det giver blod på tanden, pirkene får lige et ekstra nøk…

Sådan fiskes der formiddagen igennem, flere småtorsk op til 3 kg kommer på dæk, madpakker og den enkelte nydes, der snakkes om grej, om ”det var da bedre sidste år” og ” hvor bliver de dog af”….jo lystfiskeri er alsidig.

Kl 14 ringes turen af, i kurven foran mig ligger der omkring 18 -20 torsk, et par stykker på omkring 3 kg, men ellers torsk som må siges at være ”mindre”.. nu forestår alt det praktiske, fisken grovrenses ombord og mågerne ankommer traditionelt og ”danser” bag båden mens vi sejler mod land, alt hvad der smides overbord af indmad, indvolde bliver grådigt ædt af de sultne måger.

På kajen hilses farvel – od med garanti på gensyn, nu venter rengøring af fangsten..og ikke mindst tilberedningen.

I Køkkenet i Bramming, bliver fisken omdannet fra levende fisk til hakket fiskekød tilsat salt, peber, æg, mælk og mel – for sundhedens skyld også lige nogle løg, hvidløg og gulerod..duften af frisk fisk breder sig i lejligheden, olie og smør – rigeligt smør – varmes op og vupti…4 timer efter at fisken har svømmet helt ubekymret rundt i Åbenrå fjord, er den nu tilberedt til fiskefrikadeller og nydes med største velbehag med gode kartofler og en velsmagende persillesovs..

Efter sådan en dag kan man kun anbefale at netop DU som læser dette..gentager succesen..bestil en tur, tag ungerne eller vennerne med, intet slår hjemmebragt mad, følelsen af igen at skaffe gør glad.

Skipper er en erfaren mand og gør alt hvad han kan for at du får en god dag på vandet..og som jeg..servere MAD for dine kære.

Yderligere info:

M/S Mik Pedersen
Tlf 30747166
Mail: havfiskeri@mail.tele.dk
Hjemmeside: www.havfiskeriaaenberaa.dk

Typisk er en fisketur ca. 5 timer og alle kan være med.