Ruslands besættelse af Krim-halvøen og trussel om yderligere militær indgriben i Ukraine har allerede fået markante konsekvenser for den russiske økonomi.
Det russiske aktiemarked er sendt til tælling med et fald på næsten 10 procent. Samtidig er den russiske rubel kommet under så hårdt pres, at den russiske centralbank har måttet hæve renten fra 5,5 procent til syv procent.
Seniorstrateg i Nordea Henrik Drusebjerg tvivler på, at slaget mod russisk økonomi får Ruslands præsident, Vladimir Putin, på andre tanker.
- Det er et hårdt slag mod en i forvejen presset russisk økonomi. Men det er yderst tvivlsomt, at det vil få Rusland til tøve i konflikten.
- Men det viser, at hvis der er noget, som investorerne ikke kan lide, så er det den usikkerhed, som en større militær konflikt giver, siger Henrik Drusebjerg.
Han peger på, at Putin har en kortsigtet interesse i, at konflikten varer ved i en periode, fordi han derved kan flytte fokus væk fra en i forvejen dårlig indenlandsk økonomi.
- Putin stod alternativt over for at skulle træffe upopulære reformbeslutninger, der på den lidt længere bane er positive for den russiske økonomi og virksomhederne, men dårlige for populariteten.
- Nu forværres økonomien, men befolkningens opmærksomhed er rettet mod Ukraine, siger Henrik Drusebjerg.
Ser man på konsekvenserne for finansmarkederne uden for Østeuropa, så har mandag budt på faldende kurser i både Asien og Europa.
- Indtil videre er de dog på under to procent, hvilket bekræfter, at markederne ikke forventer en voldsom eskalering af konflikten, der for alvor vil påvirke den globale vækst, siger Henrik Drusebjerg.
Hvis konflikten for alvor skal få konsekvenser for verdensøkonomien, skal det umiddelbart ske gennem stigende energipriser.
- Rusland er en vigtig eksportør af olie- og gas, og en af de vigtigste gasledninger fra Rusland til Europa løber gennem Ukraine. Olieprisen stiger en smule, men ikke nok til at det vil have større konsekvenser, siger Henrik Drusebjerg.
/ritzau/
