I det tidlige forår udstiller filmmuseet en række minder fra den Oscar-belønnede skuespillerens roller sammen med hyldestudtalelser fra hans kolleger og den 9. april kommer kulminationen med en stjernespækket gallafest. Her får Spacey overrakt en pris for sin samlede karriere.
Bestyrelsesformanden Herbert S. Schlosser forklarer, at »American Beauty«-stjernen har gjort sig fortjent til udmærkelsen på flere
planer: »Kevin Spacey er en af vor kulturs mest spændende kunstnere.
Han har bevist sit talent og sin alsidighed i en bred vifte af mindeværdige og prisbelønnede roller«, skriver Schlosser i en udtalelse og fortsætter: »Han er også en særdeles dygtig producer og instruktør, så det er stort for os at kunne hædre ham«.
Museet har tidligere hyldet skuespillere som Clint Eastwood, Tom Hanks, Tom Cruise og Hugh Jackman.