Ferrari 458 er en lynhurtig sportsvogn, men den er mildest talt noget hø, hvis man er så uheldig, at man er blevet låst inde i bagagerummet. Man kan nemlig ikke komme ud.
Der er nemlig sket den fejl at den indvendige udløser, der skulle åbne bagagerummet indefra, ikke virker. Så i det usandsynlige tilfælde at en person skulle blive låst inde i bagagerummet, kan personen ikke komme ud, hvilket naturligvis medfører en hvis form for livsfare.
Læs også: Video: Politibil smadrer ind i Ferrari Spider til 2,2 mio. kr.
Det er selvfølgelig ikke særlig optimalt for passageren eller den kidnappede, der måtte ligge i bagagerummet. Derfor er modellen nu blevet kaldt tilbage til fabrikken.
Det skal dog siges, at problemet kun opstår, når bilen holder stille. Når bilen er i bevægelse, så er der ingen ko på isen med hensyn til at åbne bagagerummet indefra. Så hvis man bliver bortført i bagagerummet af en Ferrari 458, så kan man altså godt slippe ud, hvis bare man er villig til at rulle ud, mens bilen ruller.