FCM snupper første stik i DM-finalen

admin

10 år siden

|

18/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De forsvarende mestre i kvindehåndbold, FC Midtjylland, vandt lørdag aften den første af to DM-finaler mod Viborg HK med 25-23.

Det var ellers gæsterne fra Viborg, som fik den bedste åbning i Ikast. Viborg førte med fire mål undervejs i første halvleg, men FCM fik kæmpet sig tilbage, og stillingen ved pausen var 14-14.

I anden halvleg af den intense og underholdende finalekamp var det tæt hele vejen. Med lidt under 10 minutter igen var stillingen 22-22, men i slutfasen var FCM's værter en anelse bedre.

Viborg-træner Christian Dalmose virkede ikke alt for skuffet over resultatet, for med et nederlag på kun to mål er alt muligt i onsdagens andet finaleopgør i Viborg.

- Vi manglede i perioder noget attitude og vildskab i afgørende faser, og derfor var jeg tilfreds med 23-25 til sidst, siger Dalmose til TV2.

Også FCM-træner Helle Thomsen klappede af resultatet efterfølgende, men hun ved, hvad der skal ændres på til næste kamp.

- Vi skal stå bedre i forsvaret fra starten af kampen. Vi kan ikke leve med at stå så fladt igen, siger Helle Thomsen.

Mens FCM vandt guldet sidste år, så har Viborg ikke vundet DM-guldet siden 2010. Men i år har viborgenserne været ganske suveræne.

Holdet sluttede på førstepladsen i grundspillet - tre point foran FC Midtjylland på andenpladsen.

/ritzau/