FC København udskifter græstæppe inden forårspremiere

admin

9 år siden

|

12/02/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

FC København-spillerne kan se frem til at spille på et splinternyt græstæppe, når de 22. februar tager hul på forårssæsonen i Alka Superligaen hjemme i Telia Parken.

Lørdagens træningskamp mod svenske IFK Göteborg bliver den sidste på det nuværende underlag, oplyser FC København på sin hjemmeside.

- Mandag skrælles banen af, hvorefter store lastbiler med ruller af nyt græs bliver kørt ind fra England.

- Her vil det nye græs blive lagt ud tirsdag, og derefter vil banen blive færdiggjort onsdag, hvorefter den undergår let pleje inden forårspremieren, skriver klubben.

Banens kvalitet var ikke den bedste i den sidste del af efterårssæsonen, og allerede dengang åbnede FC Københavns direktør, Anders Hørsholt, op for, at det kunne blive aktuelt at skifte græstæppet ud i Telia Parken.

FC Vestsjælland er forårets første modstander i nationalarenaen, når FCK indleder sin jagt på førerholdet FC Midtjylland.

Inden de sidste 16 spillerunder har midtjyderne et forspring på otte point ned til FCK på andenpladsen.

/ritzau/