Farvel til Mads Steffensen og Phillip Faber: De tager over

Julie Møller

205 uger siden

|

12/01/2021
Nyheder
Foto: DR
Foto: DR
Der er ikke mere Fællessang med Mads Steffensen og Phillip Faber, men programmet fortsætter med andre værter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mads Steffensen er færdig hos DR. Det fremgik af en pressemeddelelse, som kanalen sendte ud den 30. december. Det betød blandt andet et farvel til Fællessang, som han har stået i spidsen for sammen med Phillip Faber. Sidstnævnte vender nu tilbage til sit oprindelige job som dirigent for DR Pigekoret, og det betyder, at der er et par ledige jobs på programmet.

Eller det var der. For der er allerede styr på, hvem der bliver den nye værtsduo på Fællessang. Det skriver DR i en pressemeddelelse. 

Katrine Muff og Johannes 

Når Fællessang vender tilbage fredag den 22. januar er det med komponist og musiker Katrine Muff ved pianoet, mens Johannes Langkilde indtager værtsstolen. Katrine Muff kendes blandt andet fra programmet Fra skrål til skønsang på DR 1, hvor seks deltagere skulle lære at synge. Hun ser frem til at skulle være en del af Fællessang-programmerne.

Når fællessang vender tilbage fredag den 22. januar klokken 20 på DR1 og på DRTV, er det med nye musikalske profiler i front. Komponist og musiker Katrine Muff sætter sig til pianoet, mens Johannes Langkilde indtager værtsstolen. Foto: Agnete Schlichtkrull.

“At være en del af ’Fællessang – hver for sig’ ligger i naturlig forlængelse af alt det, jeg brænder for - som komponist, sanger og højskolelærer og jeg glæder mig ekstremt meget til at komme med ombord og bidrage til fællesskabet i en helt særlig tid,” forklarer hun. 

Til at lede seerne igennem programmerne dukker en profil op, som seerne allerede kender fra DR’s nyheder. Det bliver nemlig Johannes Langkilde, der overtager værtsrollen. Det er nok de færreste, der er klar over det, men DR-værten har en stor kærlighed og passion for musik, og det glæder han sig til at få lov til at dyrke i Fællessang.

“Samtidig er det min drøm gennem mange år at forene min passion for musik med mit arbejde som vært. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre lejlighed til at udleve den drøm end ved ’Fællessang - hver for sig’,” siger vært Johannes Langkilde.

Fællessang – hver for sig sendes fredage klokken 20.00 på DR1 og DRTV fra den 22. januar.