En kamp mere med håndboldherrerne, og så er det hele slut. Søndagens Golden League-kamp mod Frankrig bliver den sidste for landstræner Ulrik Wilbek.
En epoke, som begyndte i 1993 - hvor Wilbek vandt VM-sølv med kvinderne - og frem til i dag, er forbi.
13 medaljer er det blevet til. Seks gange guld. Næsten alt, hvad Wilbek har rørt ved, er endt med medaljer.
Men Wilbek er ikke vemodig. Jo, måske lidt, når han tænker over det. Åben og ærlig, som han altid er. Men det er ikke sådan, at tårerne er på vej til at trille ned over kinderne.
Han er stolt. Og lettet. Lettet over, at det snart er overstået. Væk er presset og de større og større forventninger om succes. Hver evig eneste gang.
Det danske landshold kan efterhånden kun indfri forventningerne ved at nå helt til tops ved alle slutrunder.
Således blev VM-sølvet sidste år i Spanien overskygget af finalenederlaget til spanierne, som vandt med 17 mål, mens januars EM-sølv og finalenederlaget til Frankrig i Herning heller ikke var helt godt nok.
Forventningerne til landsholdet er blevet for vilde, mener Wilbek.
- Ja, det synes jeg. Specielt i Spanien. Jeg synes ikke, det var så slemt i Herning - også fordi vi mødte et hold som Frankrig, som bare spillede sit livs kamp.
- I Spanien spillede vi den værste kamp, vi nogensinde har spillet. Det var os, der tabte den kamp, mens det var Frankrig, der vandt her i Danmark, siger Wilbek.
- Fokus blev rettet så meget på, at vi tabte finalen i stedet for, at vi var glade for, at vi havde vundet ni kampe og spillet en flot turnering.
- Det synes jeg nogle gange er lidt dansk. Vi kunne godt være lidt bedre til at hædre, at vi stadigvæk havde klaret det godt.
- Vi er et lille land, og vi har måske nogle gange spillet over evne. Men det har man bare ikke opdaget, pointerer Wilbek.
Han mangler kun søndagens træningskamp mod de evige rivaler fra Frankrig.
Og som han siger: Den kamp skal vindes. Som alle de andre.
/ritzau/
