Farlig virus tømmer din bankkonto: Sådan ser virussen ud

Sol Stoffregen

|

03/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I disse dage hærger en ondsindet virus ved navn Gameover Zeus, som blandt andet truer med at lænse folks bankkonti. 1500 banker er på virussens targetliste. 

Hos det danske firma CSIS, som bekæmper it-kriminalitet, holder man skarpt øje med Gameover Zeus og betegner den som en bank-trojaner og en snedig informationstyv - ikke mindst fordi det er den virus, der har kostet bankerne flest penge i verden. 

LÆS OGSÅ: Advarsel: Ny Facebook-virus spreder sig hurtigt

- Virussen har eksisteret i et par år, men i 2014 er den taget til. Og nu har Gameover Zeus 1500 banker på sin targetliste - det vil sige, at den er i stand til at snyde 1500 banksystemer, siger teknisk direktør i CSIS, Jan Kaastrup, til Dagens og tilføjer:

- På listen er udenlandske filialer af danske banker fx Danske Bank i Sverige og England.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Lad vær med at lægge disse fem oplysninger på Facebook

På verdensplan har Gameover Zeus smittet 1, 2 millioner computere, særligt i USA, England og Tyskland. Men også danske computere er gået i fælden.

- Generelt set er Danmark forskånet. Men det betyder ikke, at man skal føle sig sikker, siger Jan Kaastrup til Dagens.dk 

LÆS OGSÅ: Hacker holder din iPhone og iPad som gidsel    

Hackerne kan både overføre penge fra din bankkonto til en anden og sælge dine oplysninger i undergrundsverdenen. 

Måden, du bliver ramt af virussen på din computer, er typisk ved, at du får en mail med et vedhæftet dokument eller en fax. Det er typisk mindre og mellemstore virksomheder, der får virussen via af fax. Da virussen også systematisk opsamler dine brugeroplysninger i din mail, kan hackerne også misbruge din mail til at sende inficerede mails til dine venner.    

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Jan Kaastrup fra CSIS oplyser, at folk skal være opmærksomme på mails med zip- eller pdf-filer, og mailene behøver ikke at være fra en ukendt afsender, som nævnt ovenover. Nederst på siden kan du se et eksempel på en inficeret mail.

En måde at beskytte sig mod Gameover Zeus er at installere CSIS's sikkerhedsprodukt, som blokerer for al virus-kommunikation - programmet kan downloades her

Se et eksempel på en virus-mail:

Ads by MGDK