Fantastisk reaktion: Se hvad buschauffør gør, da han ser grædende pige

Sol Stoffregen

10 år siden

|

23/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den svenske buschauffør Andre Grandin er blevet udråbt som en helt i sit hjemland, efter han stoppede sin bus for at hjælp en grædende pige for en uge siden.

Pigen, som sad ulykkelig på jorden i Lidköping nord for Gøteborg, var 10-årige Emilia Behrendtz. Andre Grandin kørte bussen ind til siden og gik hen til den ulykkelige Emilia og spurgte hende, hvad der var i vejen. Emilia fortalte grædende, at hun var blevet mobbet af en gruppe børn. Det skriver den svenske avis Expressen

LÆS OGSÅ: Baby falder ned fra vindue på 2. sal: Forbipasserende kæmper for at gribe barnet

En forundret passager, Emma Gustafsson, der var med i Andres bus, da han holdt ind til siden, tog et billede af episoden, som fandt sted den 16. maj. Billedet lagde hun hurtigt på Twitter med ordene: "Buschaufføren stopper ved vejen for at hjælpe en trist pige, der sidder og græder, det er, hvad jeg kalder for at være godhjertet!".

Tweets af @EmmaGustaffsson

- Vi vidste ikke, hvad der foregik. Men så så vi, at han gik hen til en grædende pige, der sad på vejen. Det var virkelig sødt, siger Emma Gustafsson til Expressen.   

Emma Gustafsson fortæller, at Andre kom tilbage til bussen, da han var færdig med at trøste pigen, uden at sige et ord.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Den godhjertede buschauffør blev efterfølgende opsporet, da billedet blev delt tusindvis af gange på Twitter.

I mandags mødtes Andre og den 10-årige Emilia og snakkede om episoden. Imens blev der taget nyt billede af de to sammen - og begge var glade denne gang.

Se billeder fra Twitter af episoden: