Fantastisk nyt til knap 300.000 danskere: Den 2. maj bliver det billigere

Emil Martesen

33 uger siden

|

29/04/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den 2. maj bliver det billigere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere danskere har økonomisk set haft problemer med at få enderne til at hænge sammen i de seneste mange måneder, da priserne på stort set alt er steget.

Derfor ville en pludselig rabat også falde på et tørt sted for mange. For knap 300.000 pensionister bliver det en realitet, og heldigvis for dem træder den i kraft meget snart.

2. maj 2024 stiger rabatten for pensionister, som benytter rejsekort som pensionist. Rabatten stiger fra 25 procent til 30 procent, og gælder alle rejser foretaget i tog, bus og metro i DOTs område – DSB, Movia og Metroselskabet - på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Sådan skriver DOT - Din Offentlige Transport i en pressemeddelelse.

De 25 procent pensionistrabat blev indført i januar 2021 som en del af pensionistreformen, hvor DOT harmoniserede priser og rabatter for pensionister og førtidspensionister. Det blev i samme forbindelse besluttet, at rabatten skulle stige til 30 procent I 2024.

Det er en stor kundegruppe i hele DOTs område, som kommer til at mærke den nye rabat. På hele Sjælland (inkl. Hovedstaden) har 268.000 kunder et pensionistrejsekort, hvilket udgør ca. 16,8 pct. af alle rejsekort på Sjælland, Lolland, Falster og Møn i 2023.

Fakta:

  • Rabatten gælder på alle rejser med rejsekort ’pensionist’ samt på enkeltbilletter på 4 zoner og derover i tog, bus og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn

  • Du skal være fyldt 67 år eller være førtidspensionist for at være berettiget til rabatten

  • Rejser du på rejsekort, skal rejsekortet være indstillet til kundetype pensionist, for at rabatten udløses.